lørdag den 14. december 2013

Barndommens legetøj

Inspireret af dette indlæg hos Madame kom jeg til at tænke på min elskede Permand. En hjemmelavet kludedukke i ordets bedste forstand - syet af noget grønligt stof og stoppet med gamle nylonstrømper. Han havde som det ses på billedet lidt svært ved at holde hovedet og det ansigt der var tegnet på ham var så grimt at kun en mor kunne elske ham.

Og det gjorde jeg - så inderligt og uanset hvor mange og meget finere dukker jeg sidenhen fik så passede jeg nænsomt på Permand indtil jeg holdt op med at lege med dukker og det var ret sent.


Her sidder jeg med mit bedste legetøj - 
og dog der mangler én som jeg fik da jeg var 2 år og stadig holder sammen med, nemlig tøjhunden Vaks som er en sort terrier i stil med Susans "Sophie"