torsdag den 13. december 2012

Mit røde og hvide julepynt

Jeg slapper en lille smule af med julepynten i år. En del af de strikkede nisser som drengene har fået gennem tiden er blevet i julekassen, sammen med de porcelænsmalede og dem i trylledej for ikke at glemme alle de smånisser som vi hver især har vundet i diverse pakkelege gennem årene.

Påskelammet har til gengæld fået lov at stå fremme hele året


I år har jeg syet nogle hjerter og stjerner - og selvfølgelig har jeg også strikket nogle lyserøde grise - det er hyggeligt håndarbejde som er hurtigt at lave

De hellige tre konger og Josef, Maria og jesusbarnet har deres vante plads på et fad på sofabordet. De gamle nisse-lysestager har altid stået ved drengenes pladser ved spisebordet. De to nisser af birkegrene har fast plads ved vinduet ud til haven, de er lavet min far til mine drenge da de var små. Kræmmerhusenglene og de to snemænd er syet af min søster, som er super dygtig og kreativ.

Sidste år ønskede jeg mig Urbania lyshuse fra Kähler, men de var i restordre overalt. Derfor opgav jeg tanken om disse og fandt også en dejlig erstatning i Amsterdam denne sommer. De seneste to søndage har jeg fundet en pakke på min hovedpude og til min store glæde har hver pakke indeholdt et lyshus.



Flemming påstår at det er nissen der er forbi med advendtsgaver og jeg tror ham selvfølgelig.-)

9 kommentarer:

Lene sagde ...

Hvor er det dejligt sådan at blive forkælet med adventsgaver, og så lige det du har ønsket dig :)

Madame sagde ...

Hvor har du mange skønne juleting!

Jette sagde ...

Godaften Lisbeth.Dejlige juleting du viser,og fine dekorationer.
Elsker også kranse.Jeg binder altid en i blød enebær-det er så let at have med at gøre,og jeg har et helt træ af det i haven.
God aften knus Jette

Pondside sagde ...

I well know how sweet those little pigs are!
All of your decorations are very sweet.

Hyacinth Bucket sagde ...

Hej navnesøster...:-)

Sikke en flink advents nisse som kommer forbi dig..;-)
De er også rigtig lækre de lyshuse.
Din julekrybbe figurer er så søde..minder lidt om Mailegs Noel nisser, dem har jeg nogen af og de skal på plads i køkkenet.

Dine glas med roser er så dekorative, en rigtig god ide.:-)

Forsat god søndag aften fra et meget tåget nordjylland.

Knus Lisbeth

grethe pedersen sagde ...

en utrolig kreativ blog,tak for jeg måtte kikke forbi.
God jul.

Frøken Anker sagde ...

Så smukt, der er pyntet. Det lille krybbespil er rigtigt sødt.

Glædelig jul til dig og dine
Birgitte

Lea sagde ...

Har du 2 blogge?? Jeg synes du blev væk, men så er du lige her. Ha.
Nu har jeg tilmeldt mig, så bliver du ikke væk igen.
God nytår.

Lisbeth sagde ...

Hej Lea
Ja jeg har 2, dog under samme profil. Men jeg synes at jeg ville skille have stof og sådan lidt-af-hvert-stof.
Godt nytår til dig også:-)